Alle har ret til et fedt website

Enkelt og let at vedligeholde

Kvik havde behov for en gennemgribende opdatering af websitet i forbindelse med en større revitalisering af Kvik brandet. Kvik lagde stor vægt på at få et inspirerende og enkelt site, der effektivt skulle sende folk til butikker eller tegneprogram.

Samtidig var der også et stort behov for at gøre den løbende opdatering og vedligeholdelse mindre ressourcekrævende.

Løsningen: Nyt design, nye skuffer og skabe
Begge opgaver blev løst ved at lægge kvik.com over i Microsoft Content Management Server, som skabte et brugervenligt miljø for webredaktørerne med praktiske detaljer og let tilgængelige værktøjer til det grundlæggende arbejde. 

Forarbejdet bestod i arkitektur, design og teknisk opsætning leveret af gr3 i et forløb, hvor gr3 også fungerede som sparringspartner og projektleder frem til det tidspunkt, hvor Kvik selv tog over. 

På meget kort tid fik Kviks inhouse webafdeling 10 versioner af www.kvik.com online, og løsningen udbygges løbende i takt med at Kviks engagementer udvides på de europæiske markeder.

 

 Facts om KVIK A/S


Kvik sælger moderigtige køkkener til overraskende lave priser og har etableret sig i forbrugernes bevidsthed med sloganet ”alle har ret til et fedt køkken”.

I dag findes der 85 butikker, hvoraf de 41 er i Danmark, 20 i Sverige, 10 i Norge, 6 i Holland, 2 i Belgien og 6 i resten af Norden.

 Teknologier


  • Microsoft Content Management Server
  • SQL Server 2000
  • Windows
gr3 a/s . dalgasgade 27 . 7400 herning,
gr3 a/s . langebrogade 5 . 1411 københavn k . tlf. 46923300 . kontakt@gr3.dk
bundLinie