Forskelle på WSS og MOSS
SharePoint er en fællesbetegnelse for Windows SharePoint Services (WSS) og Microsoft Office SharePoint Server 2007 (MOSS).
De to teknologier afløses inden længe af hhv. SharePoint Foundation og SharePoint 2010 - men forskellene vil blive videreført i de nye produkter.
De grundlæggende forskelle er følgende:
- WSS følger med i Windows Server og er dermed "gratis"
MOSS er en overbygning til WSS der købes på licensbasis (server og klienter).
- WSS kan tages i brug næsten med det samme og kræver ikke megen uddannelse. Du kan dermed hurtigt og nemt have et fornuftigt intranet kørende med dokumentdeling, nyheder, kalender osv.
MOSS er et mere komplekst produkt, som kræver forberedelse og mere uddannelse.
- WSS bruges til det "praktiske arbejde". Dokumentdeling, projektsamarbejde, afdelingswebsteder osv.
MOSS samler de underliggende WSS websteder i en portal, som giver overblik og hurtig adgang til virksomhedens information.
- WSS indeholder kun en begrænset søgemulighed. Der kan kun søges på det enkelte websted, så du kan altså ikke finde informationer på tværs af webstederne.
MOSS indeholder en meget stærk søgefunktion som giver næsten uanede muligheder. Du kan søge på tværs af alle websteder, på andre websteder, i mapper på netværket osv.
Læs mere om de forskellige SharePoint produkter her