.NET udviklere til SharePoint
Vi søger rutinerede udviklere med relevant IT-uddannelse og kendskab til SharePoint
Vi søger udviklere, som kan indgå i vores team af SharePoint specialister. Du er måske en erfaren udvikler med brug for nye udfordringer. Eller en nyuddannet, som har mod på at blive udfordret.
Du kommer til at arbejde sammen med kompetente kolleger i et team, som kan udnytte og udvikle dine kompetencer. gr3’s metode og projektledelse giver dig arbejdsro og plads til personligt ansvar for kvalitet i løsningerne.
Du kommer til løse spændende opgaver med de nyeste Microsoft teknologier. gr3 a/s er en fokuseret og dedikeret Microsoft Gold Certified Partner, som stiller ekstremt høje krav til kvalitet i de løsninger, vi laver for en lang række krævende kunder. Vi udvikler og implementerer forretningskritiske systemer og portalløsninger til en række store danske virksomheder.
Du får plads i en dynamisk og flad organisation, præget af vækst, faglige udfordringer og socialt fællesskab. Fagligt kan du forvente personligt ansvar, løbende uddannelse og relevante certificeringer. Personligt kan du glæde dig til friske kolleger i et uformelt miljø. Vi forventer meget at vores medarbejdere – ikke mindst, at vi har det sjovt, når vi er på arbejde.
Send din ansøgning mærket ”Udvikler” hurtigst muligt og senest den 19. marts 2010 til: job@gr3.dk