gr3 København søger SharePoint konsulenter
Som SharePoint konsulent får du ansvaret for at designe og udvikle såvel eksisterende som nye kunders forretningssystemer baseret på SharePoint.
Du bliver sammen med resten af SharePoint teamet drivkraften i projekterne der skal skabe de rigtige løsninger der giver værdi for vores kunder. Dine kommunikationsevner gør dig i stand til at analysere og sparre med kunderne og dermed sikre optimal udnyttelse af SharePoint.
Kvalifikationer
- Videregåendeuddannelse som eksempelvis datalog, ingeniør, cand.merc.dat eller tilsvarende.
- Minimum 3 års erfaring med at arbejde som løsningsarkitekt på SharePoint.
- Har stærke analytiske evner og har struktureret tankegang. Du er god til at dele erfaringer og viden med dine omgivelser, og du er åben overfor selv også at få ny viden i et lærende miljø.
- Du er god til at kommunikere tekniske problemstillinger og løsninger såvel mundtligt som skriftligt og formår at arbejde med flere problemstillinger på en gang.
- Du har forståelse for web content management processer, funktionaliteter og anvendelsesmuligheder der kan skabe det rigtige løsningsdesign, der maksimerer vore kunders platforminvestering og udnytter SharePoint optimalt.
Du får fast domicil i et kontorfællesskab, og der vil være daglig kontakt med Herning, hvorfra der også vil være solid support - ofte i form af udstationerede medarbejdere. I kommer til at arbejde sammen med kompetente kolleger i et team, som kan udnytte og udvikle jeres kompetencer.
Om gr3
gr3 a/s er et konsulent- og softwarehus med Microsoft Gold Certified Partner status. Vi er SharePoint specialister med et dybt og indgående kendskab til Microsofts nøgleteknologier. Vi har mange års erfaring med implementering af portalløsninger og business intelligence. Vores løsninger er baseret på stærke kompetencer, solid erfaring og et tæt samarbejde med brugerne. Vi skaber værdi og forretningsorienterede resultater igennem vores løsninger.
gr3 tilbyder
Vi tilbyder en særdeles attraktiv lønpakke incl. personalegoder. Løbende uddannelse og udvikling for alle medarbejdere er en vigtig del af vores kultur. Organisationen er uformel med en flad ledelsesstruktur, som sætter pris på medarbejdere, der arbejder godt med frihed under ansvar.
Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til Partner Søren Ejstrup, tlf. 31 17 51 00. Send din ansøgning mærket ”CPH” hurtigst muligt til: job@gr3.dk